Ny bypark opføres i Silkeborg

De nye bytårne med ejerboliger og lejeboliger på Søtorvet bliver omgivet af en stor, grøn bypark, der bugter sig mellem husene, og omfavner hele det innovative boligprojekt. Læs mere om arkitekternes tanker bag den visionære bypark, og glæd dig til en ny, grøn plet i Silkeborg. 

Silkeborg er en af Danmarks mest naturskønne byer, ingen tvivl om det, og nu får byen endnu et dejligt, rekreativt åndehul, når Søtorvets 8 bytårne står færdige, og etableringen af den omkringliggende bypark er komplet. Bag udviklingen af både Søtorvet og den grønne bypark står arkitekterne fra C. F. Møller, der allerede i de indledende tegninger af Søtorvet medtænkte at skabe et åbent bylandskab, som kunne komme både beboere og resten af Silkeborg til gavn.

Det hyggelige miljø omkring Søtorvet

"

Det er visionen at skabe et åbent, lyst og aktivt bylandskab, der både forener og forstærker det bedste i byen og landskabet.”

– C. F. Møller

Tanken er, at Søtorvets nye bypark skal folde sig som et grønt tæppe ned over bybilledet og få boligerne til at hænge perfekt sammen med de eksisterende elementer i området. Den fantastiske beliggenhed ud til Remstrup Å skal selvfølgelig fremhæves med smukke landskabstrapper, der indbyder til, at man slår sig ned ved vandet, og nyder en dejlig solpause ved det levende å-løb.
Kajak- og kanoroerne kan sejle tæt forbi Søtorvet, og er man heldig, kan man spotte halesprøjtet fra en af åens mange ørreder.

I bunden af det hævede landskabsplateau er der plads til flere butikker og restauranter, der kan tilføje ekstra byliv til det nye område. Måske bliver det her, I skal købe god to-go kaffe til jeres gåture langs med åen, eller her I altid stopper op, og får en is i solen. 

Skabt til gåture i solen

Hele Søtorvets bypark bliver et fredeligt åndehul, hvor beboerne kan nyde den smukke udsigt over området fra deres boliger, og gå ture ad de grønne ruter mellem de flotte, arkitekttegnede bytårne. Arkitekterne fra C. F. Møller har gjort en dyd ud af at skabe spændende facadeudtryk og bemærkelsesværdige detaljer på de forskellige tårne, så alle, der går forbi, kan nyde det elegante murrelief, de gyldne metaller og den spændende variation af farver. Teglenes skiftende jordfarver er nøje udvalgt til at matche områdets eksisterende farver og Silkeborgs gamle, røde huse.

For dem, der holder af lange gåture, måske endda med vandrestøvler på, ligger Søtorvet særligt godt placeret ud til den populære vandrerute Trækstien, der bugter sig med Gudenåen hele vejen fra Silkeborg til Randers. Du kan læse mere om vandreruten fra Søtorvets boliger her.

Gudenåen og trækstien ved Silkeborg

Oplev Søtorvet 

Som om placeringen mellem søen og åens vand og boligernes vandudsigt ikke var nok, hæver Søtorvets boliger barren med etableringen af en stor, grøn oase midt i Silkeborg. De nye bytårne tilbyder både leje- og ejerboliger. Du kan finde oversigten over alle ledige boliger her.

Udfyld nedenstående formular og vi kontakter dig vedrørende de sidste ejerboliger

"*" indikerer påkrævede felter

Er du kunde i AP Pension? (sæt kryds)*
Betingelser*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.