Lokal mægler
LokalBolig Silkeborg
v/ Mathias Bach & Co.
Christian 8.s Vej 39B
8600 Silkeborg
8682 3030
8600@lokalbolig.dk
Design and powered by nood.

Mavekrampende comedy-grin fra Danmarks bedste komikere
Jysk Musikteater i Silkeborg har hele tre store comedy-shows på plakaten i løbet af de kolde efterår- og vintermåneder.
Den første til at indtage scenen er en af Danmarks helt store comedy-darlings, der står klar til at give silkeborggenserne kæmpe ”Optur” med hans storslåede one-man show af samme navn. Det er selvfølgelig Simon Talbot. Med hans karismatiske energi og sprudlende fortællerglæde er der lagt op til en aften med helt vanvittige anekdoter og mavekrampende grin, når komikeren lægger vejen forbi Silkeborg den 24. november. Indtil da kan han opleves i det populære underholdningsprogram; ”Stormester” på TV2.
Og meget apropos så er de næste to komikere også set på skærmen. Det er nemlig Heino Hansen og Mark Le Fêvre. Selvom Heino Hansen efterhånden er en etableret komiker i Danmark, og kendt fra både radio og TV, er det faktisk hans første store stand-up tour. Showet kan opleves på Jysk Musikteater den 25. november. Komikerkollegaen Mark Le Fêvre lægger vejen forbi Silkeborg med hans one-man show ”Heldig” den 20. januar 2022. Måske en oplagt julegaveidé til én af dem, du savner at have oplevelser sammen med?
Slut med mundbind – nu står den på musik!
Hvis du vil mere end blot at lytte til din favoritmusik i radioen, så har Silkeborgs spillesteder heldigvis også stablet et pakket efterårs- og vinterprogram sammen med de hotteste, danske live-artister inden for poprock, alternativt og rap. Der er altså rig mulighed for at skråle med i kor, mærke bassen i brystkassen og komme tættere på live-musikken, end vi har været de sidste mange måneder. Måske du vil udvide din musikalske horisont med toner, du ikke allerede kender?
Må vi for eksempel præsentere: Joyce – Danmarks nye, alternative rockband, der lyrisk både graver dybt, og er fuldstændig umiddelbare. Bandet spiller på det mindre, intime kulturhus Rampelys, hvor du kan opleve glæderne, sorgerne og i det hele taget sindsstemninger fra hverdagslivet tilsat et drys rå rock. Det lyder præcis som intet andet, du har hørt før.
Også bands som Go Go Berlin, Phlake og Folkeklubben står klar til at indtage Silkeborg med deres populære ørehængere, mens Upcoming rapper Pind står klar til at fyre op for en fest med Silkeborgs yngre publikum, når han hiver DJ support med på scenen. Måske har du hørt numrene ”Plastic” eller ”Indlæg”, der er blevet spillet flittigt på P3?
Uanset om du trænger til at komme ud at røre lattermusklerne eller at hive luftguitaren frem, har Silkeborgs kulturliv rigtig meget at byde på, og med den centrale beliggenhed, som en bolig på Søtorvet giver, har du alle oplevelserne lige ved hånden. Vil du finde inspiration til flere aktiviteter og oplevelser omkring bytårnene på Søtorvet, kan du læse mere lige her.
LokalBolig Silkeborg
v/ Mathias Bach & Co.
Christian 8.s Vej 39B
8600 Silkeborg
8682 3030
8600@lokalbolig.dk
"*" indikerer påkrævede felter