Få magiske juleoplevelser

Der er så meget at opleve i Silkeborg – og julen er ingen undtagelse. Her er det nemt at komme i julestemning. Så flytter du ind i en af de lækre, nybyggede lejligheder på Søtorvet, kan du bare glæde dig.
Her er noget for enhver. Fader Jul tænder byens juletræ, og han fortæller om, hvorfor hans dragt bliver grøn, når han lander i Silkeborgs magiske skove. Han er en stor oplevelse for de små, når han går rundt i gaderne og spreder magisk julestemning. Familien kommer også nemt i julehumør med en tur rundt i Silkeborgs gader i det hyggelige juletog eller den ikoniske veteranbane. Husk at bestille plads, så I ikke går forgæves.

Kultur for alle pengene
Jysk Musikteater giver oplevelser udover scenekanten. Her vises både årets juleforestilling til børn og barnlige sjæle. Til de voksne tilbydes flere julekoncerter med det bedste fra julens univers og en jule-cabaret, der garanterer et godt grin. Oplev også Caroline Hendersons populære julekoncert i Mariehøj Kirke d. 23/11. Repertoiret er både gamle klassikere og velkendte julesange.

Måske Danmarks længste luciaoptog
Ingen jul uden et luciaoptog. Søndag d. 12. december vil der i Silkeborgs gågader snirkle sig et stemningsfuldt luciaoptog med fællessang akkompagneret af elever og lærere fra Den Kreative Skole.

Stemningsfulde julemarkeder for alle
Der er intet som et hyggeligt julemarked, der kan få hele familien i julestemning. Oplev de hyggelige omgivelser og den autentiske stemning på Stougaarden i alle advents-weekender. Her er salg af fæld-selv juletræer, spændende boder og kreative værksteder. Søger I julegaveinspiration, unika kunsthåndværk og lækkerier til julen er gårdbutikken på Gothenborg også et oplagt bud. Museum Jorn afholder i de 2 første weekender i december et eksklusivt julemarked med gratis adgang.

Jul i gamle dage
I hele december fortælles der julefortællinger på Museum Silkeborg om jul i gamle dage. Hør mere om juletræet, julepynt, overtro, julelege og nisser. Her vises også juletræer fra 6 forskellige perioder. Papirmuseet har også sin julebutik med unikt papir, der ikke findes andre steder. Lav derfor dine helt personlige julekort, til og fra-mærker og julepynt til træet. Vælg mellem færdiglavet eller gør det selv-kits.

Kan du se dig selv og familien nyde julen i Silkeborg? Tag et kig på ledige ejer- og lejeboliger på Søtorvet her

Udfyld nedenstående formular og vi kontakter dig vedrørende de sidste ejerboliger

"*" indikerer påkrævede felter

Er du kunde i AP Pension? (sæt kryds)*
Betingelser*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.