Danmarks bedste sted for mountainbikere

Er du fan af sveddryppende MTB-ræs i skoven, har du nu fået endnu en god grund til at flytte ind i Søtorvets nye lejligheder. Foruden den fantastiske placering ud til vandet, med vandudsigt fra alle lejligheder, får du hurtig adgang til Silkeborgs populære MTB-ruter.

Silkeborg er muligvis Danmarks bedste sted at køre på mountainbike. I hvert fald hvis du spørger de mange entusiaster, der drøner rundt i Søhøjlandet, så snart muligheden melder sig. Det naturskønne og bakkede landskab er som skabt til mountainbikekørsel, og ruterne fordeler sig bredt med både ”nemme” ruter til begyndere, og udfordrende, stejle ekspertruter, hvor du skal holde tungen lige i munden.

Pause ved søen

Det bugner med gode cykelruter
Silkeborgs mountainbike destinationer lokker MTB-elskere fra hele landet til med sine frodige skove, skarpe nåleøjesving og udfordrende hop. Du kan frit vælge mellem de mange ruter i Nordskoven, Vesterskoven og Silkeborg BikePark.

I Nordskoven finder du de populære singletrack, og du kan variere dine ture mellem et blåt spor for begyndere, eller udfordre dig selv med det røde eller sorte spor, alt efter evne og lyst til hardcore action i den smukke skov.

I Vesterskoven er sværhedsgraden sænket en smule, men her er ruterne til gengæld særligt kendte for at give et godt køreflow på cyklen. Dog skal du stadig koncentrere dig for at holde cyklen i bevægelse, og du får trænet en masse færdigheder.
Undervejs på ruterne bliver du under alle omstændigheder nødt til indimellem at stoppe op, ikke kun for at få pusten, men for at nyde udsigten ud over det grønne, bugtende landskab, og måske klikke et billede ned på mobilen.

Er du på jagt efter Silkeborgs mest naturskønne ruter, kan vi anbefale at svinge cyklen forbi Julsø og Himmelbjerget, hvor den bjergtagende udsigt ud over skov og vand, næsten får dig til at tro, at du står på en bjergetape i udlandet.

MTB i vestskoven ved Silkeborg

Husk retningslinjerne, fartbølle!
Selvom man har fået MTB-sporten i blodet, er det stadig vigtigt at huske at passe på skovens andre gæster og ikke mindst naturen.

Mountainbikere har måske ikke altid det bedste ry, og derfor giver det ekstra god mening at følge Naturstyrelsens retningslinjer:

– Kør kun på skovveje, eksisterende stier og de afmærkede MTB-ruter
– Vis hensyn til skovens andre gæster
– Kør ikke på vandreruterne
– Kør varieret og find gerne nye ruter hver gang
– Kør ikke på trapper
– Kør altid med omtanke, pas godt på dig selv og husk altid cykelhjelmen!

Bo tæt på de gode naturoplevelser
Med et kommende hjem i Søtorvet får du en nem mulighed for at dyrke den aktive livsstil, og boligernes nærhed til naturen kan særligt nydes fra de store altaner med vandudsigt.

Vil du se hvilke lejeboliger og ejerlejligheder, der er ledige i Søtorvet lige nu, kan du finde oversigten her.
Salget og udlejningen er startet!

Udfyld nedenstående formular og vi kontakter dig vedrørende de sidste ejerboliger

"*" indikerer påkrævede felter

Er du kunde i AP Pension? (sæt kryds)*
Betingelser*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.